Nordic Sense

Resultatet af samarbejdet var en indsigt i, hvordan man kunne optimere håndteringen af spildfraktionerne og opdele dem i relevante kategorier. Dette førte til en dialog med kommunen om udledningstilladelse på spild fra visse produktklasser, og en øget fokus på reduktion af spild generelt i produktionen.


Virksomhed: Nordic Sense

Branche: Sæbe og personlig pleje

Reststrøm: Kemikalieaffald – produktionsspild af overskydende sæber og cremer

Udfordring: Finde alternative løsninger til affaldshåndtering

Løsning: Gennemgang af kemisk indhold i produkterne sammenholdt med gældende lovgivning, dialog med affaldsselskab og myndigheder, samt overblik over produktionsspild og produktklasser, har givet anledning til en udvælgelse af de fraktioner, der er størst gevinst ved at tage fat på.

Resultat: Intensiveret indsats for konkret håndtering af spildfraktioner og større forståelse for at sortere dem i kemiske relevante kategorier. Derudover har Nordic sense truffet beslutning om at tage kontakt til kommunen, for at drøfte udledningstilladelser for visse produktklasser, da det sandsynligvis vil være en mere miljøskånsom affaldsbehandling.

Virksomheden Nordic Sense, der arbejder inden for sæbe- og personlig plejeindustrien, stod over for flere udfordringer med deres kemikalieaffald, dvs. overskydende sæber og cremer fra produktionen, hvilket betød høje priser for håndtering af spildet. For at finde alternative løsninger til affaldshåndtering valgte Nordic Sense at samarbejde med Teknologisk Institut, som gennemgik det kemiske indhold i produkterne og identificerede de fraktioner, der ville give størst gevinst at arbejde videre med.

Resultatet af samarbejdet var en indsigt i, hvordan man kunne optimere håndteringen af spildfraktionerne og opdele dem i relevante kategorier. Dette førte til en dialog med kommunen om udledningstilladelse på spild fra visse produktklasser, og en øget fokus på reduktion af spild generelt i produktionen.

Nordic Sense producerer mere end 250 forskellige produkter, og spildfraktionerne er derfor varierende i sammensætning og indeholder mange forskellige kemiske stoffer. Teknologisk Institut hjalp med at gennemgå indholdet i forskellige produkt typer for at skabe overblik over indholdsstoffer i spildfraktionerne og vurdere, hvilke stoffer der rent faktisk giver anledning til, at den samlede affaldsmængde er bekostelig at bortskaffe. Herved får Nordic Sense større mulighed for at sortere affaldet i forskellige kategorier, samt mulighed for at skræddersy fremtidige produkter med affaldshåndtering for øje.

I sidste ende har samarbejdet med Teknologisk Institut hjulpet Nordic Sense med at identificere, hvor der skal gribes ind først, for at opnå størst gevinst, både økonomisk og miljømæssigt. En korrekt sortering og håndtering af affaldet kan give anledning til lavere økonomiske omkostninger ved affaldshåndteringsselskabet og have en mindre miljøpåvirkning.