Bjerringbro Fornikling

Som led i WasteLife forløbet har Teknologisk Institut afdækket mulighederne for en mere bæredygtig behandling af procesbadene. En systematisk teknologiscreening i samme og andre brancher afdækkede potentialet for mulige løsninger. På baggrund af både Bjerringbro Forniklings egne kontakter samt nye identificeret af Teknologisk Institut, blev lovende teknologileverandører kontaktet og essentielle informationer om teknologiernes muligheder og begrænsninger blev indhentet.


 

 

Branche: Metal-overfladebehandling

Reststrøm: Sure og basiske procesbade  

Udfordring: Procesbadene udgør komplekse affaldsstrømme med begrænsede behandlings-muligheder.

Løsning: Implementering af tilgængelig teknologi til enten reduktion af affaldsmængder eller forlængelse af procesbadenes levetid og dermed en reduktion i udgifter til affaldsbehandling. 

Resultat: Tilgængelige teknologiske løsninger er afdækket, vurderet og sammenholdt. Kontakt til mulige teknologileverandører er etableret.

Bjerringbro Fornikling har opgjort sine største reststrømme og har i samspil med Teknologisk Institut vurderet, både fra et miljømæssigt og økonomisk perspektiv, hvilke som udgør det største potentiale for en optimeret løsning. I den forbindelse blev metalhydroxid-slam samt sure og alkaliske procesbade fra produktionen identificeret som de vigtigste fokuspunkter. Udfordringerne i afsætning af procesbadene opstår på baggrund af deres ætsende natur. Bjerringbro Fornikling ønskede samtidig en vurdering af deres nuværende affaldsbehandling samt et overblik over tilgængelige teknologier til genanvendelse, levetidsforlængelse eller behandling af væskerne.

Som led i WasteLife forløbet har Teknologisk Institut afdækket mulighederne for en mere bæredygtig behandling af procesbadene. En systematisk teknologiscreening i samme og andre brancher afdækkede potentialet for mulige løsninger. På baggrund af både Bjerringbro Forniklings egne kontakter samt nye identificeret af Teknologisk Institut, blev lovende teknologileverandører kontaktet og essentielle informationer om teknologiernes muligheder og begrænsninger blev indhentet.

Der blev identificeret særlig højt potentiale inden for inddampningsteknologier, som har til formål at give mulighed for at genbruge op til 90% af den forbrugte vand i produktionen og samtidig reducere den totale mængde af flydende affald som sendes til efterbehandling. Den reducerede mængde affald vil give anledning til en mulig økonomisk besparelse hos eksterne affaldshåndtører.

Ion-bytningsteknologier blev ligeledes evalueret. Disse har til formål at forlænge levetiden af syre-opløsninger ved at minimere ophobning af opløste metaller og give mulighed for intern genvinding af frie syrer. I dialog med teknologileverandører blev der dog klar at økonomisk rentabilitet vil blive udfordrende med sammensætningen af den pågældende reststrøm.

Teknologisk Institut har ligeledes evalueret muligheden for internt at neutralisere de udtjente procesbade, for på den måde at minimere udgifterne til affaldsbehandling af de sure og alkaliske væsker. Her blev kontakt til en alternativ affaldsbehandler etableret.

Roadmaps over de næste skridt i en mulig implementering af de forskellige teknologier og løsninger blev til sidst skitseret.